Den 1. oktober bliver El-Net Øst en del af EWII Koncernen, og går fremover under navnet TREFOR El-Net Øst.

1. oktober 2021

I maj købte den jysk-fynske energikoncern EWII elnettet på Bornholm - El-Net Øst - af Bornholms Energi & Forsyning. I den mellemliggende periode har Energistyrelsen gennemgået handlen, og har nu officielt godkendt købet:

Det er en festdag i dag. Vi har glædet os til at byde velkommen til vores nye kolleger i koncernen, og til at få mulighed for at bidrage til Bornholm som foregangsområde for den grønne omstilling,” lyder det fra direktør for TREFOR Infrastruktur, Charles Nielsen.

TREFOR Infrastruktur er ejet af EWII, og det er her, TREFOR El-Net Øst nu hører under.

Også i Bornholms Energi & Forsyning, som nu overdrager El-Net Øst til EWII, er der tilfredshed med at skæringsdatoen er nået.

Vi har valgt en køber, som har musklerne og viljen til at udvikle og drifte elforsyningen på Bornholm og det er med stor sindsro, at vi i dag overdrager det bornholmske elnet og vores gode medarbejdere til kollegaerne fra Jylland. Elnettet har en afgørende rolle i den igangværende elektrificering af samfundet, og det er vigtigt for Bornholm, at elforsyningen også fremoverfungerer upåklageligt” siger Claus M. Andersen, der er administrerende direktør i Bornholms Energi & Forsyning.

Du kan læse mere på trefor.dk.